Spor

Perronen ligger øde under mig

nattens sidste tog lader mig vente

kulden holder mig fanget

og du lader mig tænke

 

Jeg er tilbage i sort

en krøllet rød Cecilpakke

daler i skæret fra reklameskiltets blå lys

 

Jeg rejste langt i nat

fra din seng

og dybt ind i mig selv

 

Sporene peger udad

og langt, langt inde i rimtågen

anes morgendagen.

Lyserød dag

 

 

 

Bliv i mine drømme

bider du i mit øre

og hvisker mig kyssende ud i virkeligheden

som en tosset skoledreng

cykler jeg døden i øjnene gennem morgentrafikken

 

jeg laver papirsflyvere og tegner hjerter på toiletdøren

hele formiddagen tager jeg telefonen

og siger hej skat

hver gang det kimer for mine øre

 

jeg bygger fjollede ordrim af dit navn

glemmer igen og igen

at jeg allerede har sendt dig tre floragrammer

 

på hjemvejen glemmer jeg cyklen

og danser tango med lygtepælene

hos bageren griner jeg hjerteligt

og køber favnen fuld af dine yndlingskager

 

på vej op af trapperne

når jeg i farten

at forfatte endnu et genialt elskovskvad.