Minutnovelle: Henry … eller når en historie løber løbsk

 

Nu vil jeg skrive om en mand som går på gaden og drømmer, pludselig bliver han kørt over af en rød Ford Mustang, så han ligger og bløder på bilens kølerhjelm. Det er godt at bilen er rød, for så ser det ikke så drabeligt ud. Men jeg syntes at det er lidt synd, så jeg skynder mig at skrive det om.

Så nu undgår han behændigt kølerhjelmen, og løber over på det modsatte fortov. Her støder han ind i en smuk og sød pige. Hun hedder Alvira og er seksogtyve år, hun smilede et meget sødt smil til ham og han bliver forelsket med det samme. Men da han inviterer hende i biffen, siger hun,

”Nej, det kan jeg ikke, for jeg er gift og har børn!”

Nu bliver manden meget ked af det og er lige ved at græde, så jeg får medlidenhed med ham og skriver det om en gang til.

Så nu er Alvira fri som en fugl fra de varme lande, og sammen går de ind på en cafe for at snakke og blive kærester. Det går meget godt, de smiler og ler til hinanden, men efter 2 kopper kaffe med fløde, siger Alvira,

”Jeg er desværre lesbisk, og forelsket i min nabokone, Louise!”

Men denne gang er jeg mere vågen og jeg skynder mig hurtigt at skrive det om til at manden, som for øvrigt hedder Henry, slet ikke er forelsket i Alvira. Han er bare ude på at udnytte hende, på en grim og egoistisk måde. For det viser sig nemlig at han er en stymper, og en hjerteløs Don Juan.

Så bliver jeg rigtig sur, for det anede jeg slet ikke noget om. Så nu rejser Henry sig pludselig op fra sin stol, og styrter ud på gaden, hvor han bliver kørt over af en hvid Ford Mustang.

Og denne gang er jeg iskold, så nu må han bare ligge og bløde, til der kommer en ambulance. Så kan han lære det, kan han.