Min farfar Helmut

Min farfar arbejdede i tappehallen på Carlsberg, og han elskede øl. Han startede som arbejdsdreng derude da han var femten.

”Og han har været fuld lige siden.” Sagde min far, og jeg kunne se han var ked af det.

Farfars evne til at bære en brandert var stærkt aftagende med alderen, og farmor som havde opfostret tolv børn, og nu havde et rend af os børnebørn, fik nok. En beruset bedstefar som væltede over både møbler og unger var grænsen.

Farfar blev forvist til soveværelset, så snart han var hjemme fra arbejdet. Med lidt held kunne man se et glimt af ham, i det korte øjeblik det tog farmor at pille frakken af, og puffe ham mod soveværelsesdøren.

”Vær stille, Helmut sover!” blev til en fast bemærkning i min farmors hus.

Helmut havde aldrig en sygedag fra arbejdet, det var utænkeligt. Det var jo der hans elskede øl flød i kølige strømme. Han var i himmeriget ti timer i døgnet, og resten af tiden var han ”syg” og i behandling med farmors kur, som stammede helt tilbage fra tipoldemors tid.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s